Team Rynkeby
Team Rynkeby
Bag den gule trøje
Forside | Om Team Rynkeby | Organisationen

Bag den gule trøje

Team Rynkeby drives af Team Rynkeby Fonden, som er en non-profit organisation registreret i Danmark. Fonden samler projektet på tværs af lande, hold og deltagere, så vi arbejder med fælles værdier, fælles retning og samme formål.

En fælles international ramme

Team Rynkeby Fonden er organisationen bag Team Rynkeby. Fondens bestyrelse sætter den strategiske retning og fører tilsyn med fondens arbejde. Den daglige ledelse varetages af direktøren i samarbejde med landecheferne, som har ansvaret for Team Rynkeby i de lande, hvor projektet er repræsenteret. Landecheferne fungerer som bindeled mellem fonden og de lokale hold.

Selvom vi samarbejder på tværs af grænser, værner vi om det unikke ved de lokale hold. De har deres egne rødder i nærmiljøet, egne sponsorer og egne ryttere på cyklerne.

Vores styrke er vores forskellighed. Alle i og omkring Team Rynkeby bringer noget til bordet. Vi har forskellige roller og forskellige baggrunde, men hvert bidrag er en brik i det store fællesskab, der kæmper for den samme sag.

Lokale hold med tydelige roller

Lokale hold med tydelige roller

Det hele begynder på de lokale hold – og ender sammen i Paris. Holdene ledes af en holdkaptajn og en lokal styregruppe, som sammen har ansvaret for holdets arbejde gennem sæsonen. Styregruppen består af deltagere med forskellige kompetencer og ansvarsområder – blandt andet inden for økonomi, sponsorer, PR, service, træning og planlægning.

På den måde bliver forskellige erfaringer og styrker bragt i spil, og deltagerne er sammen om at få både holdet og sæsonen til at lykkes.

Team Rynkeby er afhængig af både ryttere og hjælpere, og alle bidrager til, at holdet kan komme godt gennem sæsonen.

Team Rynkeby Cycling Club

Team Rynkeby Cycling Club

Når du først har været en del af Team Rynkeby, slipper holdånden aldrig helt.

Gennem Team Rynkeby Cycling Club holdes kontakten i det stærke netværk af tidligere ryttere og hjælpere. Klubben gør det muligt for gamle kendinge at bevare båndet til projektet og fortsat støtte op om de lokale hold.

Hver cykelklub ledes af en lokal TRCC Manager, som udpeges af holdkaptajnen og landechefen i tæt samarbejde. På den måde bliver de mange års erfaring givet videre til de nye hold og styrker projektet fremover.

tr-charity.svg

Vi værner om projektet

tr-charity.svg

Vi respekterer hinanden

tr-charity.svg

Vi tager ansvar

tr-charity.svg

Vi engagerer os

tr-charity.svg

Vi udvikler os

tr-charity.svg

Vi jagter succesen sammen

Læs alle vores kerneværdier her

Organisationens opbygning

Team Rynkeby bygger på en stærk organisation, hvor alle arbejder mod det samme mål. Team Rynkeby Fonden sætter den strategiske retning og understøtter projektet på tværs af landene.

På de lokale hold er det holdkaptajnerne og styregrupperne, der har ansvaret for den daglige ledelse og for at skabe de bedste rammer gennem hele sæsonen.

Organisationsdiagram