Team Rynkeby
Team Rynkeby
Sådan sammensætter vi holdene
Forside | Deltag | Udvælgelseskriterier

Sådan sammensætter vi holdene

Udvælgelsen af årets hold er en kabale, der skal gå op. Vores mål er ikke at samle et elitehold, men derimod at skabe et harmonisk og stærkt fællesskab, hvor deltagernes forskellige kvaliteter og kompetencer supplerer hinanden.
Skriv en god ansøgning

Skriv en god ansøgning

Drømmer du om at trække i den gule trøje, starter din rejse med en motiveret ansøgning via vores online system. Uanset om du søger en plads i cykelsadlen eller på serviceteamet, er din ansøgning din måde at vise styregruppen, hvem du er.

Brug gerne principperne herunder som inspiration, når du skriver din ansøgning. Fortæl os, hvad der driver dit engagement for sagen, og beskriv de personlige og faglige kvaliteter, du ønsker at bringe ind i holdets fællesskab.

Udvælgelseskriterier

Det er styregruppen på det lokale Team Rynkeby-hold, der sammensætter holdet og udtager årets deltagere. Udvælgelsen sker med udgangspunkt i 9 faste principper, der tilsammen skal sikre stærke og velfungerende hold.

Erfaring og kontinuitet
Vi tilstræber, at der på alle hold er deltagere med tidligere Team Rynkeby-erfaring, som kender projektet, vores værdier og den måde, vi arbejder sammen på.

Sundhedsfaglige kompetencer
Alle hold skal have mindst én sundhedsfaglig person.

Cykeltekniske kompetencer
Alle hold skal have en person med cykeltekniske kompetencer – gerne en cykelmekaniker – som kan hjælpe med eksempelvis punkteringer, gear, bremser og andre tekniske udfordringer.

Tid, engagement og motivation
Som rytter skal du have tid og lyst til at træne sammen med holdet og være indstillet på cirka 2.500 km eller 125 timers træning frem mod turen til Paris. Samtidig forventer vi, at du engagerer dig aktivt i projektet, fællesskabet og arbejdet med at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme.

Balance mellem kønnene
Vi tilstræber en god balance mellem mænd og kvinder på det enkelte hold.

Aldersmæssig bredde
Vi ønsker hold med deltagere i forskellige aldre og tilstræber derfor en bred aldersmæssig sammensætning.

Forskellige baggrunde
Team Rynkeby skal rumme forskellige mennesker. Derfor tilstræber vi bredde i deltagernes uddannelse, sociale baggrund, beskæftigelse og indkomst.

Fair udvælgelse
Alle ansøgninger vurderes ud fra de samme overordnede kriterier med fokus på både den enkelte ansøgers motivation og den samlede sammensætning af holdet.

Holdstørrelse
Et Team Rynkeby-hold består af maksimalt 50 ryttere.

Vil du med?

Ansøgningsfristen er den 31. august 2026.

Ansøgning til sæson 2026/2027