
De klassiske landevejshold
De klassiske landevejshold er kernen i vores DNA. Det er her, du gennemfører det fulde forløb med dit lokale hold. I træner tæt sammen hele året for til sidst at cykle de uforglemmelige otte dage gennem Europa mod Paris.

Team Rynkeby har fem forskellige typer af ture til Paris. Turene er forskellige, men afsluttes i Paris på samme tidspunkt.

De klassiske landevejshold er kernen i vores DNA. Det er her, du gennemfører det fulde forløb med dit lokale hold. I træner tæt sammen hele året for til sidst at cykle de uforglemmelige otte dage gennem Europa mod Paris.

Alpeholdene er for dig, der søger en ekstra sportslig eller geografisk udfordring. Her byder ruten på legendariske bjergtoppe og terræner, der kræver noget ekstraordinært af fysikken og sammenholdet.

100 kilometer-holdene er for dig, der ønsker at være en del af det sociale fællesskab og indsamlingen, men hvor de daglige etaper på turen mod Paris er tilpasset et niveau på maksimalt 100 kilometer om dagen

Team Rynkeby Europe er for dig, der vil være en del af et ægte internationalt fællesskab på tværs af grænser. På holdet smelter nationaliteterne sammen til et fælles europæisk projekt, hvor sproget er engelsk, men hjertet og målet er det samme.

Team Rynkeby Gravel er for eventyrene, der trives bedst væk fra landevejen. Her udskiftes den jævne asfalt med skovbunde, grusstier og naturens egne elementer. Det er en mere intens rute gennem udfordrende terræn.
Rytterne kommer ikke til Paris alene. Hvert Team Rynkeby-hold har sit eget servicehold, der får alt det praktiske omkring holdet til at fungere.
På serviceholdet er du en vigtig del af fællesskabet. Serviceteamet sørger blandt andet for depoter med mad og drikke undervejs, hjælper med ruten og træder til, når der er punkteringer eller mindre defekter på cyklerne. Serviceteamet er livsnerven på hvert Team Rynkeby-hold og er med til at sprede smil og godt humør.
Hvis du har lyst til at være hjælper på et af Team Rynkebys hold, skal du vælge “Service” under “Application detail”, når du skriver din ansøgning.
For at komme med Team Rynkeby til Paris skal du sende en online ansøgning. Du kan søge som rytter eller som en del af serviceteamet.
Det er de lokale holds styregrupper og holdkaptajner, der udvælger deltagerne ud fra 10 officielle udvælgelsesprincipper. Her ser vi blandt andet på din motivation, dit engagement og din lyst til at være en aktiv del af holdet gennem en hel sæson.
Du behøver ikke være i topform, når du søger. Det vigtigste er, at du har lyst til at træne, møde op og bidrage til fællesskabet. Målet er, at du har mindst 2.500 kilometer i benene, inden holdet sætter kursen mod Paris.
Når vi sammensætter holdene, forsøger vi at skabe en god blanding af deltagere på tværs af køn, alder, erfaring og baggrund. Mindst halvdelen af holdet bliver som udgangspunkt udskiftet hvert år, så nye ansøgere også får mulighed for at blive en del af Team Rynkeby.
Team Rynkeby er et forpligtende fællesskab. Derfor leder vi efter mennesker, der har lyst til at gøre en indsats for holdet, indsamlingen og de børn med kritiske sygdomme, vi cykler for.